Vipper og Bryn
Trænger du til at blive frisket op, er farvning af vipper og bryn en hurtig og enkel løsning, der giver et øjeblikkeligt resultat. Behandlingen giver dig et friskere og smukkere udseende, som du har glæde af i flere uger.
Farvning af vipper giver en visuel fornemmelse af tættere og længere vipper. Det er en enkel og smertefri behandling, hvor du ligger med lukkede øjne, mens farven bliver påført med en lille pensel.
Farvning af vipper er ideel, hvis du har meget lyse øjenvipper og gerne vil fremhæve dem på en naturlig måde. Farverne fås i forskellige nuancer, så du er sikret et så naturligt resultat som muligt. Op til en ferie er farvning af vipper et hit, så du slipper for at tænke på mascara der løber.
Få smukke og velformede øjenbryn. Øjenbryn er med til at give os udtryk. Her hos By GREEN kan du få flotte naturlige bryn med lige den form som passer til din ansigtsform.
Behandlingen starter med at jeg farver brynene, her kan vælges mange forskellige nuancer bla. lysbrun, brun og sort. Herefter retter jeg øjenbrynene til med voks og pincet og fjerner de hår, som ikke følger øjenbrynets naturlige form. Brynene børstes og bliver klippet hvis behovet er der.