Japansk Lifting – Naturligt ansigtsløft uden kirurgi

Japansk Lifting er en fantastisk metode, der reducerer aldringsprocessen i ansigtet. Den unikke behandlingsform forbedrer blodcirkulationen i ansigtet, virker på det dybe væv, reducerer rynker, giver slap hud ny elasticitet og spændstighed.

Derudover er Japansk Lifting enormt afstressende og derfor ægte selvforkælelse!

Hvad fortæller dit ansigt?

Dit ansigt fortæller omverdenen hvem du er, og hvordan du har det. Vores ansigt afslører vores følelser og sindstilstand. Ansigtets linjer er meget nuancerede og kan med små ændringer fuldstændig forandre dit udtryk og dine signaler. Ubevidst spænder vi hele tiden i ansigtets mange  muskler, og det forstærkes, når vi er stressede, nervøse, har bekymringer, har smerter eller er anspændte.                                                                                                                                                          Ved Japansk Lifting afspændes muskulaturen og blodgennemstrømningen forøges. Teknikken giver også en effektiv lymfedrænage, så ansigtet drænes for væskeophobninger og små hævelser bliver udglattet. Poser under øjnene og misfarvninger vil blive kraftigt reduceret, og ansigtet får et afslappet og anderledes udseende, så du kan møde verden med et afspændt ansigt med mere glød, større spændstighed i huden, færre rynker og fine linjer. Whats not to like!

Vi kan ikke forhindre, at vi bliver ældre, men vi kan forebygge og forsinke ansigtets aldringsproces.

Hvordan foregår en behandling?

De teknikker der anvendes, er bl.a. lange, dybe behagelige stræk af ansigtets muskler og væv. Strækkene styrker strømmen af energi gennem meridianerne, ansigtsmusklerne og ansigtets nerver. Under en Japansk Lifting behandling stimuleres hele 24 akupunkturpunkter, samtidig med at behandlingen øger blodcirkulationen, fjerner toksiner, ilter væv og stimulerer produktionen af kollagen og elastin.

Det samlede resultat er en afbalancering af såvel ansigtet, som kroppen og organerne. Og med et kontinuerligt forløb, vil slap hud og rynker mindskes, og hudens tekstur, elasticitet og glød forbedres.

Behandlingens unikke kombination af ansigts-zoneterapi, lymfedrænage og ansigtsmassage giver tilsammen nogle helt unikke resultater. Du vil se forandring allerede efter den første behandling, men det optimale resultat opnås ved et behandlingsforløb på 10 behandlinger.                                    Et behandlingsforløb starter med 3 behandlinger på 1 uge. Derefter 2 behandlinger om ugen i de følgende uger. Efter 10 behandlinger kan du holde det opnåede resultat ved lige ved at få 1 behandling en gang om måneden.

Vil du have ekstra effekt vil jeg anbefale dig Beauty Angel Lysterapi oveni.